Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

I Børnehuset 8TALLET har vi et køkken, hvor der hver dag laves lækker og varieret mad til børnene. Vi tilbyder både morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad hver dag.

Derudover er vores mad 98 % økologisk.

Det gode måltid

Men måltidet handler ikke kun om at få noget i skrutten og blive mæt. Det er også et læringsrum og et meningsfuldt ritual, som skaber glæde hos børnene, udvikler deres sanser og sprog og styrker fællesskabet. Vi støtter og børnene til at være aktive og selvhjulpne ved måltiderne - de er selv med til at dække bord, øse mad op og rydde op igen efter måltidet. Og selvom vi aldrig tvinger nogen til at smage på noget, så motiverer vi børnene til at turde at tage nye ting op på tallerkenen og udvide deres horisont.

For at sikre, at måltiderne bliver rare og udviklende stunder for børnene, arbejder vi ud fra en række måltidsdogmer:

  • Det gode måltid tager tid.
  • Det gode måltid foregår i en god atmosfære, og det pædagogiske personale er ansvarlig for denne.
  • Det gode måltid præges af anerkendelse af det enkelte barns formåen og giver anledning til selvhjulpenhed.
  • Det gode måltid tager udgangspunkt i hele børnegruppen.
  • Det gode måltid er præget af forudsigelighed såsom faste rutiner.
  • Det skal være synligt for barnet, hvad der er til rådighed af mad.
  • Barnet støttes og motiveres til at være aktivt og selvhjulpent i forbindelse med måltidet, bl.a. ved selv at forsyne sig med service, øse/hælde op og rydde op efter endt måltid.
  • Barnet har ret til at takke nej til mad, der bliver serveret, også selvom det er på deres tallerken.
  • Barnet opfordres til at mærke, om det er sultent/mæt.
  • Måltidet er en sanselig oplevelse, og barnet må gerne føle, mærke og eksperimentere med maden. Samtidig motiveres barnet til at drikke af koppen og spise med bestik, i forhold til alder.
  • Det er tilladt at fortryde og vende tilbage til bordet.
  • Det pædagogiske personale er nærværende og motiverende.
  • For at bevare den gode atmosfære under måltidet ser vi gerne, at der forekommer så få afbrydelser som muligt.
  • Det pædagogiske personale er afklaret om rolle-/ansvarsfordeling.
  • Har et barn sovet formiddagslur under måltidet og skal spise senere, vil der være et pædagogisk personale nærværende under barnets måltid.